Coaching kan forebygge stress
Politikere og topchefer opsøger coaching for at sikre overblik og bevare energien
I Danske Kommuner no. 11, 2011 udtaler kommunaldirektørforeningens formand Jens Chr. Birch i et interview, at direktører og chefer i det offentlige skal lære at slukke for arbejdet en gang i mellem. Baggrunden er et stigende antal sygemeldinger på grund af stress blandt topchefer. JC Birch foreslår, at den stressramte skal revurdere sin arbejdsmetode, prioritere sin tid, lære at sige nej og hente opbakning blandt sine kolleger i direktion eller chefgruppe. Det er gode råd, som ofte er svære at efterleve. Den første sygemelding risikerer at blive fulgt af flere med permanent tab af erhvervsevne.
Direktører og chefer er engagerede og ansvarlige og påtager sig beredvilligt nye udfordringer ved ændringer i opgaverne. Meget tyder desværre på, at mange topchefer undlader at reagere på kroppens signaler om, at det er tiden at geare ned. Topchefens indre dialog lyder måske: ”Jeg skal lige klare denne omstrukturering, så bliver det bedre.” ”Når jeg får sommerferie, skal jeg til at passe på mig selv.” ”Når budgettet er vedtaget, får jeg mere tid til min familie.”
Jeg har til brug for denne artikel stillet spørgsmål til en borgmester, en kommunaldirektør, en direktør, en sekretariatschef, en udviklingschef, en fagforeningsleder, en skoleleder og en institutionsleder, som alle har søgt coaching hos mig. Alle fortæller, at de oplever, at deres arbejde er spændende og udfordrende. De fleste fortæller, at de ved belastninger bliver fraværende i familien, irritable, sover dårligt og får migræne eller forhøjet blodtryk. De fortæller også, at stress ændrer deres kommunikation med de ansatte, så den bliver præget af: Irritation, vrede, fejlfinderi, kort lunte, mangel på overblik.
Spørgsmål: Hvordan ændrer du adfærd, når du er belastet?
”Under stærkt pres skal jeg passe meget på ikke at tabe fokus, og jeg har lært mig selv at tage praktisk hånd om situationen. Jeg har af og til inddraget fridage for at indhente det forsømte. Og så er jeg blevet bedre til at lade andre hjælpe mig.”
”Arbejder endnu mere og hurtigere. Er i tankesættet videre til næste møde, medens vi sidder i nuværende møde. Kan virke fraværende …”
”Jeg overkommer mindre, bliver irriteret og fraværende. Jeg oplever, at jeg ofte sætter gang i for mange ting, som så ikke bliver gjort færdige. Jeg bliver kort for hovedet, bliver mindre fleksibel og får hurtigt en følelse af træthed, dvs. ulyst til at deltage i noget socialt.”
”Jeg når ikke det, jeg skal, fordi jeg ikke tænker klart. Jeg bliver træt, og jeg får hovedpine. Jeg er ikke så rund, og jeg følger ikke i så høj grad som ellers op på relationer. Jeg overser ting og virker stresset.”
Politikere, direktører, chefer og institutionsledere opsøger i stigende omfang ekstern coaching for at bevare overskud og energi. Coaching bliver en form for psykisk wellness, der kan forebygge stress. Coachen giver ikke råd om, hvad fokuspersonen skal gøre. I stedet stiller coachen spørgsmål til den nuværende situation: Hvilke opgaver er mest belastende for dig lige nu? Hvordan oplever dine omgivelser dig anderledes? Hvad tænker du om dig selv, når du har for mange opgaver? Hvad fastholder dig i dit nuværende handlemønster?
Efterfølgende stiller coachen refleksive spørgsmål for at afdække og udfordre fokuspersonens ønske for fremtiden. Oftest medfører fokuspersonens refleksioner kreative og nye løsninger, der er forankret i lyst og vilje til at ville ændre. Fokuspersonen indgår til slut en aftale med sig selv om hvilke ændringer, der er nødvendige.
Case: En borgmester fortalte, at han ofte havde alt for mange aber på skuldrene. Det bevirkede, at han mistede overblik og energi. Coachen spurgte, hvad han ville gøre for, at det var umuligt for ”aberne” at sætte sig der. Efter refleksion fandt han frem til, at han kunne forestille sig, at der var monteret minitrampoliner med en hældning på 45 grader på begge skuldre, således at ”aberne” sprang tilbage til sin ophavsmand. Metaforen om trampolinerne hjælper fortsat borgmesteren til at sige nej til at overtage opgaver.
Spørgsmål: Hvordan har coaching hjulpet dig til at forebygge stress?
”Coaching har lært mig en hel del om mig selv og mine reaktionsmønstre. Coaching har givet mig indsigt i, hvilken type jeg er, og jeg har accepteret den måde, jeg håndterer situationerne på. Jeg har fået redskaber til at prioritere og tilrettelægge et forløb og respektere mig selv i rollen som leder.”
”Jeg har taget problemerne i opløbet. Gør mig endog i stand til at forudse problemer og undgå disse. Jeg håndterer udfordringerne mere professionelt og lader mig ikke gå på af disse i så stor grad som tidligere.”
”Coaching har givet mig en effektiv måde at håndtere komplekse problemstillinger på. Når jeg er blevet coachet på en konkret problemstilling, er jeg bevidst om min strategi og har argumenter og mål klar. Så kan jeg ”lægge det ind i kalenderen” til effektuering uden at bekymre mig yderligere.”
”Overordnet set giver coaching overblik. Jeg får ryddet op i forvirrede og hæmmende tanker – det, der forekom uoverstigeligt, kan reduceres til små bidder og overskuelige handlinger. Coaching er handlingsorienteret og hjælper mig til at agere, hvilket er min akilleshæl, når jeg er stresset.”
Spørgsmål: Hvad er din mening om, at coaching kan forebygge stress?
”Jeg er helt enig. Coaching er et "frirum" til at tale om sig selv og sine egne problemer. I hverdagen er det typisk borgernes eller politikernes problemer, som får al kalender-pladsen.”
”Coaching lærer meget om én selv. Det betyder, at jeg kan ”måle” opgavens størrelse og forberede et møde eller et forløb uden at frygte for sammenbrud – eller stress.”
”Coaching er i vid udstrækning at reflektere, og det er helseskabende. For mig er coaching at få mange bolde landet og puttet i de rigtige kasser. Overblik over de næste handlinger og refleksioner over, hvor man er lige nu. Kort sagt er det en oprydning.”
”Coaching hjælper til at arbejde med komplekse problemer, så de ikke får lov til at fylde. Jeg får via coaching større indsigt i mit arbejde, mig selv og den måde jeg håndterer mine problemer på. Jeg aktiverer mig selv til en bedre håndtering af mit arbejde.”
”Coaching forebygger stress ved at have det visionære sigte, hvor bevidstheden om, hvor jeg er på vej hen, gør, at andre valg er lettere at træffe.”
En chef siger: ”Vi kan alle tåle belastninger i kortere perioder, men det risikerer at gå galt ved længerevarende stress. Vi opdager det først, når det er for sent. Har du haft længerevarende stress, har det ofte udviklet sig til en kronisk tilstand. Det betyder, at din tærskel for stress forbliver kronisk lavere.”
Sluk for arbejdet en gang i mellem, siger kommunaldirektør JC Birch i føromtalte interview. Den personlige strategi kan være engagerende fritidsinteresser, motion, meditation og samvær i gode sociale relationer.
En del af den forebyggende strategi kan være at opsøge coaching en gang i kvartalet, således at topchefens skarphed, overskud og energi bevares. Coaching støtter topchefen i varetagelse af politisk sparring, strategisk ledelse og personaleledelse og er meget mere end forebyggelse af stress.
Magne Uldall-Jessen, MUKON er executive coach for politikere, topledere og direktioner. Han er ICF certificeret på PCC niveau. Tidligere forvaltningsdirektør.
