Kodeks for God Ledelse
Artikel fra Skoleledelse september 2007
Fokus på god ledelse har længe stået på programmet i Morsø Kommune, der har været tidligt ude med at formulere en kodeks for god ledelse. Claus Hjortdal er en af øens ti skoleledere, der har fået erfaring med, hvad en ledelseskodeks kan bruges til.
I juni måned 2007, da sommeren var på sit hedeste, blev skoleleder Claus Hjortdal ringet op hjemme hos sig selv om aftenen af nogle forældre. De bad ham om at aflyse undervisningen næste dag og i stedet sende skolebørnene ud at lege med vand.
Selv om vi befinder os på den landlige Øster Jølby Skole på det idylliske Mors, hvor verden ser ud til endnu ikke at være gået helt af lave, så har tidens tendenser også ædt sig ind på den fredelige Limfjordsø. Claus Hjortdal nævner episoden som et eksempel på, hvordan skolelederen i dag er omgivet af interessegrupper, der gerne vil give deres besyv med i skolens daglige arbejde – lige fra omsorgsfulde forældre til diverse organisationer og velmenende politikere. Derfor har skolelederne også mere end nogen sinde behov for at få afklaret deres ansvarsområde og lederrolle.
”Man sidder i et krydspres som skoleleder – flere af skolens interessenter har jo lyst til at flytte på os i den ene eller anden retning, og det kan være svært at tackle som skoleleder. Jeg skal som skoleleder både værne kommunens interesser for at få det økonomiske spil til at gå op og værne skolens interesser, så det økonomisk kan hænge sammen. Jeg skal værne elevernes interesser, så vi er i stand til via økonomien at gennemføre undervisningen. Og jeg skal værne lærernes interesser, så vi har de ressourcer, der skal til for at undervise børnene på en måde, så vi kan leve op til de krav, der stilles. På den måde er der rigtig mange interessenter, og man føler sig tit fanget i en hel masse forskelligt rettede krav til folkeskolen”, fortæller Claus Hjortdal.
Men der har for Claus Hjortdal og andre af Morsø Kommunes ledere været god hjælp at hente i det arbejde, der de sidste to år er foregået på øen med bl.a. at afklare ledelsesrum og rollefordeling mellem ledere på forskellige niveauer. For hvor går grænsen for, hvornår det er den politiske ledelse, skolechefen eller skolelederen, der har det afgørende ord?
Det handler kor sagt om god ledelse, og på Mors har man til det formål rustet sig med hele tre kodekser for ledelse: kodeks for politisk ledelse, kodeks for topledelse og kodeks for god ledelse. Det sidste er det, der vedrører den daglige drift af skoler, børnehaver, plejehjem mv. Det består af ni anbefalinger, der har mange ligheder med det Kodeks for god skoleledelse, som Skoleledernes Fællesrepræsentation udsendte sidste år – selv om anbefalingerne ikke er formuleret specifikt for skoleområdet. Men på Mors har man altså været tidligt ude, så man allerede nu har høstet mange erfaringer i arbejdet med en ledelseskodeks.
Kommunaldirektør Per Flemming Laursen, der er bagmanden bag arbejdet og den Vision 2010, der står som overskrift for hele udviklingsprojektet, mener dog ikke kodekset i sig selv er det væsentligste. Det er derimod den proces, alle kommunens 70 ledere har været igennem i arbejdet med de 9 anbefalinger – et arbejde der er foregået på tværs af faggrænser. Hver leder har skullet oversætte kodekset til sit eget arbejdsområde og afklare sit eget ledelsesrum.
”Det her giver først mening, når man ser det som led i en proces. For eksempel giver definitionen af ledelsesrummet først mening, når man gør det konkret: Hvad betyder det? Hvad har vi adgang til? Vi har for eksempel sagt, at ledere i vores organisation er velkomne til at give deres chef det røde kort, hvis de føler, at chefen tramper rundt inde i deres ledelsesrum. For ellers giver det ikke mening – der skal være nogle handlingsorienterede ord om, hvad det betyder konkret”.
Claus Hjortdal sætter pris på at have fået rene linjer, så han ved hvor den enes beslutningsområde hører op, og den andens begynder. Det er for eksempel vigtigt for ham at vide, at politikerne ikke kan gå ind og blande sig i hans daglige ledelse af skolen og de mange beslutninger, der konstant skal tages.
”Der er kodekset en hjælp – det er en hjælp, at ansvars- og kompetenceområderne er blevet afklaret. Vi har nogle klare linjer ned gennem systemet, og vi kan styre processerne ved at holde hinanden fast på de ting, der står i kodekset. Det er vældig godt. For eksempel ved Per Flemming Laursen, at hans ansvarsområde dækker kommunen overordnet set, mens mit ansvarsområde dækker skolen, og derfor går han ikke ind og laver aftaler på mine vegne med forældre. Også i forhold til politikerne er det mere afklaret. Politikerne skal holde sig på det overordnede visionære plan og komme med ideer til, hvordan visionerne kan udmøntes. De går ikke ned i detaljer eller sagsbehandler. De skal give den overordnede ramme – så konkretiserer vi det bagefter. Det har vi haft meget gavn af at holde fast ved”, siger Claus Hjortdal.
På Mors har ledelsesprojektet bl.a. indebåret, at alle ledere gennem et år har deltaget i et 60 timers kursus, hvor de både har arbejdet med kodeks for god ledelse sammen med ledere fra andre fagområder og med personlig udvikling med en coach. Claus Hjortdal mener, det har været meget udbytterigt at arbejde sammen med ledere på tværs af faggrænser og erfare, hvor meget de har til fælles. Men han understreger også, at en meget vigtig faktor i arbejdet er tid til eftertanke og refleksion.
”Her er Skolelederforeningens kodeks rigtig godt – det at man taler om kodeks til eftertanke – for det er refleksion, der gør, at man flytter sig som leder”.
Chefkonsulent Magne Uldall-Jessen, der har deltaget i Morsø-projektet som rådgiver og coach og selv har en fortid som skoleleder og skoledirektør, understreger også betydningen af refleksion.
”Det er ikke selve ordene i kodekset, men mere holdningen til dem, der er væsentlig – det at den enkelte leder skal forholde sig til kodekset. Det er vigtigt, man som leder går ind og siger, hvad man vil stå for, og hvad ens mål er – inspireret af kodeks, hvad enten det er Morsøs eller Skoleledernes. Det er den personlige oversættelse, der er af betydning for lederen. På Mors bliver lederne afæsket såvel individuelle som gruppe-refleksioner, som de så skal formulere sig ud fra. Faren ved kodeks for god skoleledelse er, hvis ikke tingene gribes an ude i kommunerne, men overlades til den enkeltes eftertanke. For eftertanke skal også organiseres – og når der nu er så travlt, hvornår får lederen så tid til at sætte sig ned og reflektere?”
For Claus Hjortdal har refleksionen over lederrollen og dialogen med andre ledere ført til en afklaring af, hvad han selv står for som leder. Og hvad han ønsker Øster Jølby Skole skal stå for.
”Det handler meget om det syn, vi har på børnene – jeg holder meget af den sætning vi har i skolens værdigrundlag: at skolen med udgangspunkt i fællesskabet og i erkendelse af mangfoldighedens styrke står for gensidig respekt og frisind mellem alle, som har med skolen at gøre. Det er det, jeg gerne vil stå for: en anerkendende tilgang til børnene og til lærerne. Vi er forskellige som mennesker. Og vi skal se på de ressourcer og styrker, vi har, frem for at være fejlfindere. Det budskab tror jeg, jeg er blevet bedre til at kommunikere ud som leder”.
