Skoledag fra 8 til 14
Hvert år i august starter 70.000 6-årige børn deres skoleforløb. I 10 år frem påvirkes disse børn og deres forældres dagligdag af de sejre og nederlag, glæder og skuffelser, som barnet oplever i løbet af 2000 skoledage.
De voksne ville klage
90 % af skolebegynderne skifter samtidig pasningssted SFO, efter at skoledagen er slut kl. 11.30. De fleste børn på 6-9 år har dagligt flere timer i SFO end i skolen. På den måde fylder pasningskulturen mere i børnenes bevidsthed end skolekulturen. De skal hver dag skifte mellem 2 forskellige kulturer, værdier og regler. Det er forståeligt, at børn kan have svært ved at koncentrere sig om deres eget læreprojekt i skolestarten.
Professor Niels Egelund har medvirket i en undersøgelse af urolige børn, hvor det dokumenteres, at årsagerne til den stigende uro i skolens begynderundervisning bl.a. skal findes i børnenes opsplittede dag med flere skift mellem SFO, skole og tilbage til SFO. Hvis voksne blev budt de samme vilkår, ville de klage, har Niels Egelund udtalt.
Vi bør i stedet tilbyde børnene helhed og sammenhæng og give dem en skoledag fra 8-14 gennem hele skoleforløbet fra børnehaveklasse til 9 klasse. Det enkelte barn vil derved i løbet af 10 år øge timetallet i skolen fra 10.200 til 12.000, og det vil give skolen mulighed for at løse sin opgave ikke bare lidt bedre, men meget bedre.
Tid til nye fag og tværfaglige undervisningsformer.
Det ville få stor betydning for barnets opfattelse af skolen, hvis der var tid til fordybelse fra første skoledag. Bedre sammenhæng mellem leg og læring. Mulighed for at arbejde med læsning, sprog, naturfag, musik, kunst, idræt, drama og medier i kreative, dynamiske læringsmiljøer. Tid til leg. Tid til at indføre nye fag og tværfaglige undervisningsformer. Tid til at stimulere de mange intelligenser og anvende forskellige læringsstile. Kvaliteter, der vil muliggøre en bedre udvikling af børnenes faglige, personlige og sociale kompetencer.
En skoledag fra 8-14 vil give folkeskolen rum for gode ændringer. De vil gro nedefra, stimuleres udefra og vokse sig stærke i løbet af få år. Mange kommuner er begyndt og har fået de nødvendige dispensationer. Mest kendt er Skive projektet: Leg og Læring. Her samarbejder lærere og pædagoger på de 3 første klassetrin, hvor dansklæreren underviser i danskaktiviteter allerede i børnehaveklassen og hvor pædagogen bringer legeaktiviteter ind i skoledagen.
Hvad koster en skoledag fra 8-14 for alle børn i folkeskolen?
Undervisningsministeriet har i 1999 beregnet, at det vil medføre en merudgift til folkeskolen på 1,7 mia. kr. Herfra går en besparelse til personale i forbindelse med kortere åbningstid i SFO og fritidshjem på 675 mill. kr., således at merudgiften bliver ca. 1 milliard kr. Den samlede nationale udgift til folkeskolen udgør i øjeblikket 25 milliarder kr. Merudgiften ved at indføre en skoledag fra 8-14 udgør efter ministeriets beregninger således 4 %. Den indvundne tid til børnenes læring udgør 17,6%.
Den udvidede skoledag skal styrke børnenes faglige, personlige og sociale kompetencer. Udfordringen ligger i at udvikle dem sammen. Børnenes læseudvikling kan således ikke adskilles fra deres personlige og sociale udvikling. Det må ikke glemmes i vores iver efter at nå det meget væsentlige mål at gøre børnene til gode læsere tidligt i skoleforløbet.
Børnene har krav på, at vi udvikler læsepædagogikken. For at fremme dette mål må lærere tilbydes den nødvendige efteruddannelse. Børnene skal arbejde med matematik og naturfag allerede i børnehaveklassen. Det kunne være som leg og eksperimenter med konkrete materialer. LEGO har f.eks. udviklet undervisningsmaterialer af høj kvalitet. De kunne anvendes overalt i de yngste klasser til at stimulere børnenes nysgerrighed, forskertrang og iver efter at finde frem til sammenhænge i den verden, de oplagte tager livtag med.
I 3. klasse udvides skoleugen med 6-8 lektioner, hvorfor der bliver tid til at begynde undervisning i engelsk og drama og udvide timetallet i naturfag, idræt, musik og kunst. Mere tid skaber også mulighed for, at kunst-, musik- og dramapædagoger kan undervise i skolen.
Faget medier kan indføres i 4. og 5. klasse. Desuden kan alle elever tilbydes tysk fra 6. klasse og senere få tilbud om fransk i 8. og 9. klasse.
Mindre behov for pasning.
Merudgiften til en skoledag fra 8-14 bliver efter undervisningsministeriets beregninger 1 milliard kr. om året. Merudgiften kan i alle kommuner reduceres yderligere, idet en andel af børnene ikke vil have behov for at blive passet, når skoledagen slutter kl. 14 for alle.
Nogle forældre vil kunne være hjemme umiddelbart efter kl. 14 eller kunne finde alternative løsninger. Storebror kan checke, at lillesøster er kommet godt hjem, eller en pige fra en af de større klasser kan hyres til at være bagvagt for familiens yngste et par timer hver eftermiddag.
Hvis alle børn får mulighed for at følges hjem kl. 14, vil der igen komme liv i haver og på legepladser om eftermiddagen, og det vil ikke længere være nødvendigt for børn at blive indskrevet skolefritidsordning blot for at få legekammerater.
De fleste børn kan let beskæftige sig selv i kortere tid. Kedsomhed afløses af hitte-på-som-hed og kreativitet. Mange børn ønsker ligefrem at være alene ind i mellem. For de børn, der har behov herfor, skal der selvfølgelig fortsat være pasningsmulighed om eftermiddagen.
Deltid giver mere familietid.
Folketinget bør understøtte indførelse af en skoledag fra 8-14 ved at vedtage en lovgivning, der kompenserer de forældre, der vil arbejde på deltid. Deltid giver mere familietid. Folketinget skal give forældre ret til at arbejde på deltid. De offentlige arbejdspladser bør føre an.
Det skønnes, at kommunernes mindreudgift til pasning af færre skolebørn i SFO kan reducere de kommunale udgifter med yderligere 400 mill. om året. Den samlede merudgift til en skoledag fra 8-14 for alle børn bliver således måske 600 mill., svarende til 1000 kr. om året pr. barn.
Spørgsmålet om en skoledag fra 8-14 bør snarest ud i en bred folkelig debat. Hvis ideen vinder genklang, bør Folketinget vedtage, at kommunerne får udbetalt 600 mill. mere om året i generelle tilskud, som kompensation for merudgifterne.
En folkeskole i verdensklasse.
Den kommende tid bør bruges til at debattere, hvilken vej folkeskolen skal udvikle sig de næste 10 år. Herunder bør fordele og ulemper ved indførelse af en skoledag fra 8-14 diskuteres over hele landet. Denne proces kan blive optakten til en ny skolelov.
Det er også påkrævet, at en debat om folkeskolen også handler om, hvad pædagogerne skal sikre, at børnene lærer i børnehaven, inden de starter i skolen. Der skal bygges bro mellem børnehave og skole.
Indførelse af en skoledag fra 8-14 giver mulighed for forbedringer, der kan placere den danske folkeskole i verdensklasse.
